Et adressebrev

Af Arne Møhler

Sidste sæson havde Jørgen et indlæg om 1øres frimærker og viste et interessant

adressebrev med denne 1 øre.

Fig.1

Jeg fandt, at adressebrevet var interessant på flere måder. Dels den noget særprægede

frankatur dels værdien af pakken. Ikke fordi beløbet er højt, for det er ingenlunde nogen

sjældenhed. Vi skal huske på at flytning af penge fra et geografisk sted til et andet

kunne kun ske som værdipakke, men det var altid fra en bank til en anden bank eller

lignende institution. Adressebrevet her er fra en privatperson til en privatperson.

Jeg tilbød at forske lidt i dette objekt og så lave et indslag, og det er det, I nu er til

verdenspremiere på.

HVILKE FILATELISTISKE OPLYSNINGER

1) Standardteksten i en opsætning ville nok lyde sådan:

Adressebrev for pakke gået fra København til Vejle 20/8-1918.

Måske ville der også være en dokumentation for portoen:

landsportopakke op til 2,5 kg 25 ø

værditillæg 15ø plus 5 øre pr. 1000 kr.

I alt 340 øre. Taksten var gældende fra 1/11-1917 til 31/12-1918.

Der er brugt 12 stk. 27 ø + 15 ø +1 ø; i alt 340 øre.

2) Det er et adressebrev, “hvilket er betegnelsen for det følgedokument, hvormed

pakker, der forsendes gennem postvæsenet, skal være ledsagede. Hertil må kun

anvendes de af postvæsenet leverede formularer, som er er fremstillet i form af en

brevkonvolut, hvori det er tilladt at indlægge et brev.” (Citat Salmonsens

leksikon, Bd. 1. Udg. 1915.

3) Det er afstemplet København N1 20/8-1918 3-4 E og ankomststemplet Vejle

21/8-1918 9-2 E.

kan vi trække ud af objektet?

Fig. 2

Pakken er altså sendt ca. 2 ½ måned inden afslutningen på 1. verdenskrig, som de

fleste regner til 11/11-1918.

Afgangsstemplet er BRO III-6, som blev anvendt på Nørrebro Postkontor i

perioden 27/7-1915 – 11/9-1928. Nørrebro Postkontor blev oprettet 1889 på

adressen Nørrebrogade 10, og der ligger det den dag i dag. Det er husblokken

mellem Dosseringen og Ravnsborggade.

Det er faktisk imponerende, at pakken er nået frem på et døgn. Toggangen var meget

udtyndet på grund af kulmangel, og desuden skulle de gennemgående posttog sejle 2

gange. Vi er ca. 17 år før “den gamle” Lillebæltsbro åbnes; nemlig den 14/5-1935.

FRANKATUR

Når man ser på frankaturen

eller modtager var frimærkesamlere, men det tror jeg ikke. Og hvorfor ikke? Jo, så ville

der nok have siddet alle 5 27-øres provisorier og ikke kun 2! Sagde jeg “alle 5”; vi ved

jo der er 13! Javel, det ved vi i dag, men de sidste 8 er udgivet senere end 20/8-1918.

Næh min teori er, at der har været rimeligt stille på Nørrebro Postkontor denne tirsdag

den 20. august, så postekspedienten har set chancen for at komme af med nogle af de

løse mærker, der har ligget i den lille bog for anbrudte ark, som hørte til hver luge og

som skulle gøres op hver aften. Og hvem kan 27-tabellen udenad.

Desuden havde en filatelist nok også anbragt mærkerne lidt pænere på kuverten.

Den mere regelrette frankatur ser således ud som på dette andet adressebrev!

(se Fig. 1) er det måske fristende at tænke at enten afsender

Fig. 3

For det er faktisk lykkedes mig at finde yderligere et adressebrev til en pakke med en

værdi af 60.000 kr.

NEJ, det er fup!!! Et par timers arbejde ved computeren og det er bevist, at billeder i

dag ikke er det papir værd, de kunne have været trykt på.

KØBEKRAFT

60.000 kr. var virkelig mange penge i 1918. Det siger selvfølgelig ikke så meget at

nævne at et 4 kg. rugbrød, altså et helt brød kostede 60 – 70 øre. De fleste af os her har

nok været sendt i ismejeriet efter et “halvt mørkt maltet”; altså et 2 kg. brød, så vi har

en erindring om størrelsen på datidens rugbrød.

Det er nok heller ikke så illustrativt at nævne, at DSB betalte Frichs A/S i Århus ca.

48.000 kr. for stykket af de F-maskiner, der blev leveret i 1918-1919, selvom jeg vil

vove den påstand, at de fleste af jer har set en sådan.

Der var 105 stk. af dem i landet, og de futtede rundt på alle købstadsbanegårdene, og de

så sådan ud. Så er de måske genkendt? De sidste blev i øvrigt først udrangeret så sent

som 1966-1967.

Fig. 4

I stedet ville jeg finde noget, som vi alle kender i dag her i lokalområdet. Jeg var derfor

på lokalarkivet for at finde nogle byggepriser på de huse, der ligger på Rådhus Allé;

tidligere Frederiksborgvej, idet jeg egentlig troede, at disse var bygget omkring 1915-

1920, men nej de er faktisk alle ældre; nemlig fra århundrede-skiftet. Arkivaren tog mig

med over på kommune-arkivet under Ølstykke Rådhus i håb om, at vi kunne finde

noget brugbart dér, men det var der ikke. Næste stop var så Landsarkivet for Sjælland,

Lolland-Falster og Bornholm inde på Jagtvej for at se på tingbøger, og jeg havde i

forvejen sikret mig de forskellige matrikelnumrene via SKAT’s hjemmeside.

Det var faktisk bemærkelsesværdigt så små hæftelser, der er noteret i tingbogen fra den

tid. Den mindste, jeg fandt, var faktisk et obligationslån på kr. 156,25 med en rente på

4,5 %! I øvrigt var de typiske lånestørrelser 1000 – 2000 kr. Her er et par eksempler.

Udlejrevej 6, det er det hvide hus lige på den anden side af vejen med

malerforretningen, handles i 1919, og i den forbindelse optages der et lån hos

Frederikssund Sparekasse, stort 5.000 kr. med 4,75% rente.

Et andet måske kendt hus er villaen på hjørnet af Dannebrogsvej og Frederiksborgvej

hvor der indtil for et par år siden også var en forretning. Da dette hus handles i 1940, er

det til en pris på 24.119 kr.

Og Græstedgård, her hvor vi er, overdrages ved skøde i 1930 til en værdi af 125.000 kr.

for et areal på 72 tdr. land. eller 439.000 m2 eller ca. 550 parcelhusgrunde.

PERSONERNE

Hvem er egentlig modtager og afsender af en sådan værdipakke? Adressat er angivet

som læge Becker, Amtssygehuset, Vejle. Jørgen havde kontakt til Vejle Lokalarkiv og

fået en kopi af årsberetning for sygehuset, og således kom der nu et par forbogstaver på

modtageren; nemlig J. V. Et opslag i Lægestaten afslørede, at de står for Jens

Valdemar, og at forældrene er Professor Emeritus Gotfred Abraham Becker og Hustru

Ane Sophie, født Nielsen.

Danmark er foreningernes land, og der er derfor også en forening for slægtsforskere,

der benytter databehandling i den forbindelse, og foreningen har selvfølgelig en

hjemmeside med fora, hvor der kan spørges om forskellige ting. Jeg søgte derfor efter

Gotfred Abraham, og der var bid. Altså hvis vi tror, vi er specielle, fordi vi jagter

flueklatter m.m. så små, at det kræver lup, så kan vi godt tro om igen. Der er nogen der

samler på gartnere! Gotfred dukkede op benævnt som gartner med årstallene 1860 –

  1. Nu er emeritus ikke noget man læser sig til. Det er noget man kan blive, hvis man

kan holde sig i live længe nok, så der var noget, som ikke passede, såfremt Gotfred

Abraham Becker skulle være afsender, men det kunne jo også være hans hustru.

På den anden side når man ser afsenderpåskriften “Becker København” (se Fig. 2), så

vidner det om en hvis portion åndshovmod. Et godt sted at søge efter personer med en

status som f.eks. professor, er KRAK’s vejvisere, og Stadsarkivet på Københavns

Rådhus har en næsten komplet samling, så der blev aflagt et besøg der. Professor

Becker blev fundet på Nørre Allé 21; det er på den del af Nørre Allé, som ligger

mellem Tagensvej og Skt. Hans Torv. Herfra er der ca. 750 m til Nørrebro Postkontor,

hvor pakken er sendt fra. Titlen for hr. Becker blev angivet til “Docent ved

Landbohøjskolen”. Fra et medlem af Musikskolens Venner fik jeg et direkte nummer til

arkivaren på Landbohøjskolen, og da jeg i korte træk havde redegjort for min

undersøgelse, remsede han rækken af professorer op som om det var en kongerække.

Han blev dog lidt ulden i stemmen, og bad om “time-out”; der var lige noget, han gerne

ville undersøge og så ringe tilbage. Resultatet blev, at han sendte en kopi af en side fra

Professorstaten med alle data for Gotfred Abraham Becker.

På arkivalieronline.dk kan alle gå ind og se på folketællinger, som ligger inscannet (det

vil sige man kan læse de originaler skrifter, men der kan ikke søges elektronisk). I

folketællingen for1916 står professoren nævnt med hustru og et hjemmeboende,

jurastuderende barn på adressen. Netop dette år har ligningsmyndighederne påført

indkomst og formue. For familien Becker vil det sige 4100 kr. og 3900 kr.

INDHOLD AF PAKKEN

Hvad kunne der være i en sådan pakke? Det var jo nærliggende at tro, at der kunne

være tale om arv, men faderen dør først i april 1945, medens moderen dør allerede

  1. Hvad skulle sønnen bruge det tilsendte til? Det var ikke for at slå sig ned i Vejle,

for til skiftedag 1918 flytter han til Odense, og derefter er han andre steder i halve år ad

gangen (typisk for den periode).

Et kig på adressebrevet afslører intet om størrelsen af pakken; kun vægten, som er

angivet til 1 kg. Det må tolkes sådan, at pakken har vejet mellem 901 g og 1000 g.

Jeg var lige ved at skrive til Nationalbanken for høre hvad 120 stk. “PLOVMÆND”

mon havde vejet, men jeg ville nok ikke få noget svar.

Fig. 5

En lille analyse hjemme på skrivebordet afslørede, at vore dages pengesedler vejer i

størrelsesorden 115 – 120 g pr. m². Datidens sedler var næppe tungere, så 120 stk. ville

kun veje ca. 270 g plus emballage.

Værdipapirer såsom aktier eller obligationer ville næppe heller veje så meget selvom

sådan dokumenter normalt var trykt på kraftigt papir i folio-størrelse.

Vi hørte tidligere, at Gotfred Beckers formue i 1916 var opgjort til 3.900 kr. Hvordan

kan han så sende en værdipakke til 60.000 kr.

Tilbage er så kun at gætte på smykker, som kunne stamme fra ældre led i familien, men

det er en gåde jeg ikke har kunnet løse.

Nu kan I jo selvfølgelig spørge: Har dette her overhovedet noget med filateli at gøre?

Måske ikke, men det er posthistorie!

Jeg startede med at kalde mit indlæg for “Et adressebrev – og hvad deraf følger” men

mere korrekt er måske “En filatelist på afveje”.

Advertisements